Planerne om grusgraven er opgivet

Det lykkedes. Vi slipper for en grusgrav mellem Gl. Rye og Ry. I stedet får vi juletræer.

Forklaringen kommer her i en pressemeddelelse, som Østjysk Grus A/S og juletræsavler Lars Geil har udsendt i dag:

Juletræer erstatter planlagt grusgrav mellem Ry og Gl. Rye

Entreprenør Morten Holl har solgt omstridt jordareal til juletræsdyrker Lars Geil.

Planerne om at grave grus imellem Gl. Rye og Ry er nu skrinlagt. Morten Holl fra Østjysk Grus har solgt jorden til Lars Geil, Langebakke ved Ry. Lars Geil vil indenfor de næste tre år indlemme den nyerhvervede jord i sin produktion af juletræer.

Beboere i Gl. Rye og Ry, naboer og alle med interesse for de meget omtalte grusgravsplaner, kan ånde lettet op. Skanderborg Kommune, Region Midtjylland og Naturklagenævnet er sluppet af med en varm kartoffel. Østjysk Grus trækker den 15. april sin ansøgning om tilladelse til at grave grus på ejendommen Rodelundvej 7 tilbage.

Ansøgningen om tilladelse til at grave grus var indgivet til Skanderborg Kommune i august 2008. Tidligere i 2008 vedtog politikerne i Region Midtjylland en råstofplan, der bl.a. gav mulighed for at grave grus på et 11 ha. stort område ved Rodelundvej. Morten Holl og Østjysk Grus ønsker med salget af jorden at finde muligheder for at grave grus andre steder i Østjylland.

Lars Geil vil med de nye marker udvide sin produktion af juletræer i umiddelbar nærhed af bopælen på Langebakke 2 i Ry.. Lars Geil er uddannet skovtekniker, har over tyve års erfaring med dyrkning og eksport af juletræer. Lars Geil arbejder i disse år med at højne kvaliteten af sine træer yderligere samtidig med at produktionen gøres så miljøvenlig som mulig.
Parterne ønsker ikke at oplyse prisen for jorden, der i alt udgør 37 ha.

Kommunens Miljøudvalg får orientering om VVM

Mandag 12. januar får Skanderborg Kommunes Forsynings- og miljøudvalg en orientering om forvaltningens beslutning om at underkaste grusgrav-projektet en såkaldt VVM redegørelser.

Uddrag af udvalgets dagsorden:

"Den udførte miljøscreening peger på specielt 3 parametre, som kan have en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Det ansøgte projekt vurderes derfor at være VVM-pligtig, og der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse

Miljøscreeningen peger på følgende kritiske parametre:

· Trafikbelastning
· Visuelle gener
· Landskabelig værdi

Trafikbelastning

Etablering af en råstofgrav mellem Ry og Gl. Rye vil skønsmæssigt forøge lastbiltrafikken gennem kryds og rundkørsler i Ry med 10-20%, samt af en ukendt forøgelse i Gl. Rye. De afledte konsekvenser for trafikbelastning og trafiksikkerhed er ikke kendt. Der savnes en belysning af dette ved bl.a. en nyvurdering af en eksisterende trafikberegning fra 2006, herunder en vurdering af trafiksikkerheden specielt i forbindelse med en skolevej.

Visuelle gener og landskabelig værdi.

Det udlagte graveområde ligger i et område med markante landskabstræk og er særdeles synligt i flere retninger. Det er desuden omgivet af store sammenhængende arealer udlagt som landskabeligt interesseområde. Disse interesser kan ikke kun vurderes for graveområdet alene, men skal ses i et større perspektiv.

Indvindingen er af midlertidig karakter, men vil have en blivende konsekvens for området, idet der generelt ikke må tilføres ren jord til retablering af råstofgraven. Ud over de visuelle gener, som vil påføres under selve graveperioden med etablering af støjvolde o. lign., vil gravningen også efterlade et blivende hul i landskabet, som ikke vil harmonere med det omgivende terræn.

Der skal derfor udarbejdes en detaljeret landskabsanalyse med belysning af muligheder og konsekvenser for efterbehandlingen (f.eks. varierende gravedybde, et bugtet skråningsforløb og beplantning af disse) af det udlagte graveområde og eventuelt det oprindelig ansøgte større område, da det kan være hensigtsmæssigt at tage højde for en eventuel senere udvidelse.

Graveområdet ligger endvidere omgivet af et større kulturhistorisk interesseområde mod nord og resterne af en middelaldervej mod syd, som forbinder yderligere to andre kulturhistoriske interesseområder. Vejen forløber på kanten af erosionsbakkerne, der støder op til moræneplateauet, hvorpå der ønskes gravet.

Eventuelle støjvolde vil derfor i graveperioden forringe udsynet generelt på plateauet og specifikt forringe indkig mod bl.a. Sct. Sørens Kirke i Gl. Rye. Sidstnævnte betragtes som værende af national historisk betydning som gammelt valfartssted med helligkilde.

Råstofplan 2008.

Region Midtjylland har udlagt det pågældende areal som graveområde i den nyligt udsendte Råstofplan 2008. Forud for godkendelsen af planen har Skanderborg Kommune i sit administrative høringssvar pointeret arealets synlighed i landskabet samt områdets generelle landskabelige værdi og de forventede trafikale problemer, som en råstofindvinding kan medføre det pågældende sted. På grundlag af dette blev det daværende område af regionen reduceret fra 35 ha til det nuværende udlagte graveareal på 11 ha.

Regionen har dog ikke udført nogen særskilt analyse eller vurdering af områdets karakter, endsige nogen overordnet planmæssig overvejelse omkring råstofindvinding i dette eksakte område.

Af de udførte råstofundersøgelser i området fremgår det, at der overvejende er tale om smeltevandssand med begrænset grus- og stenindhold, som vil være velegnet til bundsikring. Der er således ikke tale om nogen sjælden forekomst eller nogen særlig speciel kvalitet.

Arealreduktionen af det oprindelige område medfører også, at en fornuftig tilbageføring til landbrugsareal samtidig med en rimelig landskabelig æstetisk efterbehandling af skråningsanlæg vil være nærmest umulig, selv ved en betydelig reduktion af den ansøgte gravedybde på 30 meter.

Skanderborg Kommune har valgt at påklage råstofplanen til Naturklagenævnet for så vidt angår dette graveområde. Afgørelsen om VVM-pligt forudsætter derfor, at Naturklagenævnet i sin afgørelse stadfæster regionens udlægning af graveområder."

Kommunen: Det kan blive et nej til gravetilladelse

Skanderborg Kommune har besluttet at gennemføre en såkaldt VVM redegørelse for grusgravprojektet.

Beslutningen om, at der skal laves VVM-redegørelse for grusgraven, er en klar tilkendegivelse af, at udfaldet af Østjysk Grus ansøgning om gravetilladelse ikke er givet på forhånd.

- Den kan føre til, at vi peger på tiltage i forhold til, hvad der skal gøres, for at mindske generne. Hvis VVM-redegørelsen viser, at grusgraven vil have så alvorlige konsekvenser for landskabet og trafikken, at vi ikke kan acceptere det, så er det bestemt også en mulighed, at vi kan meddele afslag på ansøgningen, siger geolog Peter Frieboe fra Skanderborg Kommunes Natur & Miljøafdeling til Midtjyllands Avis.

Han vurderer, at det vil tage et år at lave selve VVM-redegørelsen, som er en grundig undersøgelse af grusgravens virkning på miljøet. Firmaet bag grusgrgraven, Østjysk Grus A/S, skal selv bestille og betale for de nødvendige undersøgelser.

Undersøgelserne skal udføres af et uafhængigt firma og leve op til Skanderborg Kommunes krav.

Et af kravene til en VVM redegørelse er, at borgerne inddrages undervejs i processen.
Ifølge Midtjyllands Avis betyder det, at Skanderborg Kommune vil sandsynligvis holde et borgermøde om den planlagte grusgrav.

- Reglerne siger at VVM-redegørelsen skal ledsages af en otte uger lang idé og foroffentlighedsfase, og her vil det være oplagt at inddrage borgerne ved, at Skanderborg Kommune holder et borgermøde, siger Peter Frieboe.

Nationalmuseet er også modstander af grusgraven

Nationalmuseet opfordrer på det kraftigste Skanderborg Kommune til ikke at give tilladelse til, at der bliver gravet grus på Rodelundvej 7.

"Museet er enige med menighedsråd og Den kgl. Bygningsinspektør i, at det samlede meget bevaringsværdige kulturlandskab ikke kan undgå at lide overlast. Det kan undre, at planlæggerne i Region Midtjylland har udpeget et område i det unikke Søhøjland til råstofudvinding", skriver museumsinspektør Nils Engberg i en udtalelse om sagen.

Han konstaterer, at Søhøjlandet af Kulturarvsstyrelsen er betegnet som særligt bevaringsværdigt kulturarvsområde.

"Man kan på den baggrund kun på det kraftigste opfordre kommunen til at undlade at give tilladelse i netop dette område, og så regne med, at en ny råstofplan om nogle år vil have taget det følsomme område ud af planen".

Museumsinspektør Nils Engberg har besigtiget området. Efter hans mening vil Sct. Sørens Kirke vil ikke visuelt blive væsentligt berørt af grusgraven.

"Derimod", skriver han, "er byggeriet i et nyt parcelhuskvarter syd for kirken en skænsel".

VVM undersøgelse af grusgravprojekt

Skanderborg Kommune vil gennemføre en såkaldt VVM undersøgelse af grusgravsprojektet på Rodelundvej.

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Midtjyllands Avis skriver fredag, at kommunen har truffet beslutningen om at lave en VVM redegørelse, efter sagen har været i "intern høring".

En lang række områder skal granskes grundigt. Allerede nu peger kommunen dog på to særlige problemer ved projektet.

• Trafikken: Kommunen skønner, at projektet vil forøge lastbiltrafikken gennem Ry med 15-20 procent. Desuden vil trafikken med latsbiler gennem Gl. Rye stige med en endnu ukendt faktor. Desuden skal det undersøges, hvordan den øgede trafik vil påvirke skolevejene.
• Projektets konsekvens på det naturskønne område. Her vil redegørelsen blandt andet se på, hvad det kommer til at betyde for landskabet, at grusgravens ejere har fået afslag på at fylde hullet op med jord. Dermed vil der blive tale om et blivende ar i landskabet.

Kommunen benytter samtidig chancen til at påpege, at Region Midtjylland har truffet beslutning om at udlægge grusgravsområdet helt uden at udføre særskilte vurderinger af områdets karakter. Der heller ikke har været en »overordnet planmæssig overvejelse omkring råstofindvinding i det eksakte område« fra Regionens side, skriver Midtjylland Avis.

Skanderborg Kommune har tidligere vurderet at det kan tage op til to år, at få lavet VVM-redegørelsen.

Udvalgsformand: Grusgraven ligger fint

Regionsrådet for Region Midtjylland drøftede onsdag 19. november sagen om grusgraven.

Se video fra mødet
Sagen er punkt nummer 36, som man kan gå direkte til fra listen under vinduet med videoen.

Eller du kan læse et referat af drøftelsen her:

Henrik Quist (EL) havde bedt om at få sagen på rådets dagsorden, og han indledte punktet med at redegøre for problemerne med hensyn til drikkevand, trafik og landskabelige værdier.

"Min egen indstilling er at afvente Naturklagenævnets afgørelse. Når den er kommet, vil jeg lade høre fra mig igen", sagde Henrik Quist.

Næstformanden i Regionens udvalg for Miljø og råstoffer, Kaj Møldrup Christensen (S) indledte sit indlæg med at erkende:


"Vi har begået fejl og er skyldig i mangler i forbindelse med sagen om udlæg af et råstof-område ved Rodelundvej i Skanderborg Kommune i forbindelse med behandling og vedtagelse af Råstofplan 2008 for Region Midtjylland."

Kaj Møldrup listede derefter de begåede fejl og mangler op:

• En mail med kritiske kommentarer fra kommunens administration i idé-fasen i efteråret 2007 blev fulgt op af et møde, hvor råstof-områder blev reduceret fra 35 til 11 hektar.
• Henvendelsen blev desværre ikke journaliseret.
• Da hverken det kommunale udvalg eller byråd reagerede politisk og fulgte op på sagen i selve høringsfasen om forslag til råstofplan i foråret, gik der for alvor rod i sagen fra Rodelundvej.
• Medvirkende hertil var også, at jeg i lighed med de øvrige medlemmer af Udvalget for Miljø og Råstoffer ikke var opmærksom nok på et bilag fra den 12. april med en ”oversigt over konkrete råstof-områder, hvortil der er kommet indsigelser, som bør politisk vurderes/diskuteres”.
• Resultatet var, at vi ikke fik en grundig drøftelse af problemerne med at udlægge et råstof-område i et naturskønt område med store kulturelle værdier ved Gl. Ry. Altså på samme måde som i forhold til masser af andre steder i regionen – efter indsigelser fra borgere, foreninger og organisationer, kommuner og staten.

Kaj Møldrup konstaterede, at regionen nu må afvente afgørelse fra Naturklagenævnet. Først når den er kommet kan regionsrådet tage stilling til, hvilke muligheder der er for at handle i sagen. Han udtrykte håb om, at der kan findes en form for kompromis i sagen og lovede at stillle op til et borgermøde for at redegøre for forløbet og lytte til borgernes bekymringer. Han sluttede med følgende ord:

"Mit håb er, at det viser sig muligt at få udlagt området ved Rodelundvej som som et såkaldt råstof-interesse-område i stedet for et råstof-grave-område – af hensyn til mennesker og miljø og mange andre betydningsfulde forhold i det lokale område.
Jeg er overbevist om, at det ville være blevet resultatet, hvis vi havde sørget for en ”normal” og korrekt behandling!"

Udvalgets formand, Harry Jensen fra Venstre, kommenterede også sagen:

Han konkluderede på udvalgets vegne, at bemærkningerne fra Skanderborg kommune har været inddraget i planlægningarbejdet.

"Det er korrekt, at en email ikke er blevet journaliseret, men essensen af den mail er i hvert fald blevet synlig."

Harry Jensen fastslog, at Skanderborg Kommune varetager behandlingen af ansøgningen om at grave i det pågældende graveområde, og det er kommeunen "der kan fastsætte de vilkår som en tilladelse vil kræve."

Harry Jensen forholdt sig dernæst til de konkrete punkter i Henrik Quists henvendelse til Regionsrådet:

"Der står, at problemer af trafikal, natur og tursitmæssigt er af en sådan karakter, at dette område aldrig skulle være kommet på tale til udgravning."

"Med hensyn til det trafikale: Det er sjældent, der er råstofgrave, der ligger så godt trafikalt. Det ligger ved en rimeligt trafikeret vej med cykelsti. Der er mange andre steder, hvor der er en betydelig dårligere trafikbetjening."
Harry Jensen fastslog, at udvalget har den opfattelse, at råstofgrave fordeles decentralt ud over regionen.

"Ved vurdering af de reserver, der er, fremgår det, at kun knap 2 procent af de fremtidige råstofarealer ligger i Skanderborg Kommune, som udgør 4½ procent af befolkningen. Så skal man altså ud og genere andre dele af regionen, men det er måske det man vil?"


Vi venter nu på et forslag fra Harry Jensen om, at en fjerdedel af alle råstoffer i regionen skal graves i Århus Kommune, hvor hver fjerde indbygger bor.

Den planløse råstofplan

Der er ikke meget plan i råstofplanen, konstaterer Frede Johannesen, Emborg, i et indlæg i Midtjyllands Avis, mandag 17. november:

Der er ikke meget plan i den plan - nemlig Råstofplan for Region Midtjylland 2008.

Der er heller ikke meget grus i den grusgrav - nemlig den på Rodelundvej.

Det fremgår af den rapport om "Jord- og grundvandsforhold", der er udarbejdet for graveområdet.

Baseret på 5 boringer konstateres det i rapporten: "Øverst en lagfølge af velsorteret (fint til mellemkornet) siltet smeltevandssand. Denne lagfølge afløses typisk af moræner (moræneler/morænesand) i mægtigheder på mellem 0,95 og 3.50m. Herunder og til boringernes bund træffes igen smeltevandsaflejringer af sand med begrænset grusindhold."Under "Vurdering af råstoffer" står der blandt andet at "Stort set alle lagfølger af smeltevandssand er af bundsikringskvalitet." Det er et grusgravsprodukt, der anvendes til bundsikring af veje og bygninger.

Forespurgt angiver geologer hos rådgivningsfirmaer , at den kvalitet har stort set alle smeltevandssandaflejringer i Danmark. Man regner med, at af alle aflejringerne fra istiden i Danmark udgør smeltevandssand volumenmæssigt omkring 80 procen. De udgør overfladen i store dele af landet, og andre steder ligger de under et relativt tyndt morænelag som i Rodelund. Så det er ikke nogen sjælden forekomst eller særlig speciel kvalitet, som Regionen har fundet frem til i Rodelund.

Men sagen er jo også, at det ikke er Regionen, der har fundet råstoflokaliteten, men derimod nogle "tilfældige" jordejere, der ønsker at grave sand i det pågældende område. Så Råstofplan for Region Midtjylland 2008, som den fremstår i Skanderborg og tilgrænsende kommune, er ikke en plan men en registrering af eksisterende graveområder plus ovennævnte tilfældighed.

Al fysisk planlægnings fornemste mål må være at fremlægge planer med så få interessekonflikter som muligt. En råstofplan for grus- og sandudvinding skal naturligvis begynde med en geologisk registrering af samtlige forekomster.

Der udlægges så nogle graveområder efter, at der er gjort grundigt rede for konsekvenserne i forhold til byudvikling, grundvandsressourcer, natur, miljø, fortidsminder, trafikgener, støjgener, støvgener, turisme osv.Interessekonflikter er således på forhånd minimeret. Kommunerne kan så tage stilling til hvilke og i hvilken rækkefølge, de ønsker forekomsterne udnyttet indenfor de udpegede områder.

Kommunerne har ifølge administrationsvejledningen mulighed for at hindre en udnyttelse, når særlige lokale forhold taler herfor. Kommunalpolitikerne skal altså ikke nødvendigvis blot svinge et gummistempel. Det er jo også meningsløst.

I tilfældet med råstofgraveområdet - Rodelundvej kan det konstateres:

• at det ikke er en sjælden forekomst,
• at området ikke er udpeget som led i en gængs planlægning,
• at der ikke er offentliggjort noget om de samfunds- eller miljømæssige konsekvenser, f.eks. i form af en VVM-redegørelse,
• at Skanderborg Kommunes indsigelse er "bortkommet",
• at kommunen derfor har klaget til Naturklagenævnet,
• at nogle almindelige procedurer i offentlighedsfasen ikke er overholdt
• at en gruppe borgere derfor også har klaget til Naturklagenævnet.

Er der tale om almindelig sjusk, om rod, om inkompetence, om overgangsproblemer i en ny administration eller om mangel på faglige ressourcer? I Region Midt? I Skanderborg Kommune? For i Danmark tror vi da ikke på ond vilje i det offentlige system!

Men det hele kan jo gøres om til det bedre eller i det mindste til en ny start uden grus i planlægningen. Lad os tro på det.