Nej til grusgrav

onsdag den 1. oktober 2008

Sporene fra Addit skræmmer

Da DANSAND i 2002 udvidede produktionen i Addit-lejerne, skete det uden nogen form for vurdering af, hvilken effekt dette ville få på nærområdets trafik-forhold. Trafikken føres overvejende direkte østpå gennem de små bysamfund. Og Addit-lejerne udbygges stadig.
Kig på 2008-forslagene til lokalplan for Addit lejerne.

Bemærk, at planen stadig ikke indeholder den nødvendige vurdering af de trafikale effekter. Resultatet er skræmmende, idet der i dag er en kraftig tung trafik til og fra lejerne gennem de nærliggende små byer. Skolebørn og andre svage trafikanter i Gl. Rye, Voervadsbro og Voerladegård er taberne.

Hvordan kan lokalsamfundene på denne baggrund have tillid til, at den tunge trafik ikke fortsat øges gennem vore små bysamfund ved en udvidelse fra eksisterende råstoflejer, og samtidig anlæggelse af nye? -Skal vi virkelig nøjes med en udtalelse fra entreprenøren Morten Holl, at det ikke er planen at lade trafikken gå gennem lokalområdets små byer? Nej, det skal vi selvfølgelig ikke!

I stedet må vi kræve en tilbundsgående analyse af effekter, fordele og ulemper ved øget råstofindvinding i området.

-Jeg tvivler på, om det samfundsøkonomisk kan svare sig at ødelægge områdets store rekreative værdier, der er medvirkende til at tiltrække ressourcestærke skattebetalere. Men lad os kræve en grundig analyse først. Fristen for indsigelser løber snart ud, så lad dette være en opfordring til at lade DIN røst høre.

Christian Dieperink

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]



<< Start